| Træningsstart vinter/forår 2012! Hej alle med tilknytning til ASA's 3. herrer - kollegerne fra 4. holdet og evt. nye spillere. Vinterpausen er nu ved at være forbi for rigtige fodboldspillere, der kunne tænke sig at nyde den friske luft i forbindelse med seniorherrrefodbold på ASA. Som der også fremgår forrest på ASA's hjemmeside har vi allerede standerhejsning nu på lørdag, den 28. januar 2012 kl. 13.00. Standerhejsningen følges af lidt hyggebold og efterfølgende suppe. Derefter vil 3. og 4. holdsherrerne normalt træne mandage og onsdage kl. 17.30 til 20.00, hvor den første halve time er en lille løbetur på ca. 5 km i det tempo, vi nu engang hver især er i stand til at klare her i starten - altså bør alle kunne være med (HUSK LØBESKO!). Derefter trænes 1 time på grusbanen. På enkelte aftener vil der i stedet være mulighed for at træne på kunstgræs - særlig info om tid og sted følger løbende et par træningsaftener i forvejen. Rigtig velkommen til 3. - 4. holdsfodbold på ASA her i foråret 2012. mvh Niels Jørgen Pedersen/Kristian Olesen |