U18-piger – årgang 1994, 1995 og 1996
Vi holder lav profil med et 7-mandshold i denne sæson Vi stiller med et 7-mandshold i dette efterår, da to tredjedele af truppen er på efterskole. Kampene ligger derfor i weekenderne, når spillerne er hjemme i Aarhus. Det skal ikke holde dig fra at kontakte træner Henrik Stanek, hvis du har lyst til at være med på disse vilkår - vi skal nok få plads på holdet til dig. Du kan også sagtens komme til at træne, enten med u15-pigerne, som deler træner med u18, eller med seniorerne. Vi regner med at vende tilbage til 11-mands og egen selvstændige træning, når spillerne igen opholder sig i Aarhus til hverdag. Det sker efter disse principper:
Bolden er med i øvelserne Som de fleste ungdomshold i ASA træner U18-pigerne udendørs to gange om ugen og spiller kamp en gang. Det er vores mål, at pigerne bliver bedre fodboldspillere både individuelt og som hold. Derfor har vi bolden med i næsten alle øvelser. Med to trænere kan vi sikre, at alle rører bolden så meget som muligt. Desuden ser fire øjne bedre end to, når spillerne skal coaches i, hvad de kan gøre bedre. For at styrke fysikken og koordinationen laver vi naturligvis også øvelser uden bold. Det fører som regel en masse højlydte grin med sig, så alt tyder på, at pigerne også værdsætter denne del af træningen. Det skal være sjovt at gå til fodbold Vi går til den, når vi træner. Men vi er ikke mere seriøse, end at der også er plads til, at vi har det sjovt. Vi lægger vægt på, at der er en god stemning og et godt sammenhold i truppen. Vi krydrer den daglige træning med faste indslag i løbet af året. Vi har tidligere hvert år været til forårsstævne i Præstø på Sjælland, hvor vi også har besøgt Bonbonland og Gerlev Legepark, men nu tager vi til udlandet. I 2010 gik turen til Girls Cup i Maastricht i Holland, og i år har vi været til Oberhavel Girls Cup i Berlin. Forårssæsonen sluttes af med fodbold, leg og grillmad, og efteråret kulminerer med en afslutning, hvor der ud over mad, hygge og kåring af årets spiller altid er en aktivitet på programmet. Forrige år stod den på boksetræning, året før var vi i skøjtehallen, og vi har tidligere bowlet. Det gentog vi i 2010 - på spillernes opfordring. Spillerne har også deltaget i kvindeløb med deres mødre og set fodboldfilmen ”Og det var Danmark” i biografen med deres fædre. Tur til Berlin i påsken I påsken var vi til Oberhavel Girls Cup tæt på Berlin med 15 spillere. Vi kørte fra Aarhus langfredag og kom hjem igen 2. påskedag. Både lørdag og søndag spillede vi kampe mod hold fra Tyskland, Holland og Danmark. Det blev en tur med en masse fodbold, hygge og højt solskin. På det sportslige plan blev vi nummer fem i vores række, hvilket er en forbedring i forhold til sidste års tur til Holland. Dengang blev vi nummer 10. Det skal retfærdigvis siges, at mens der dengang var 19 hold med i vores række, var der kun seks med i år ;-)
Til gengæld var rækken væsentligt stærkere besat. Lørdag løb vi ind i tre klare nederlag, og især mod Himmelev fra Sjælland fik vi en fodboldlektion. Himmelev vandt i 2010 eliterækken øst for Storebælt. Alligevel lykkedes det os at holde dem på blot én scoring i 1. halvleg efter en formidabel løbeindsats. Men så satte de et par hurtige og boldsikre spillere på banen. En af dem spillede over for Louise, og som Louise sagde bagefter: »Det var ondt af dem at sætte en så hurtig spiller på banen.« Vi tabte 2. halvleg med 5-0, og da den kun var på et kvarter, svarer det til en scoring hvert tredje minut. Vi var prisgivet - men den forskel bør der være mellem et tophold fra eliten og et hold fra den lave ende af B-rækken.
Bedre gik det søndag. Vi lagde ud mod hjemmeholdet, og kampen lå til at slutte 0-0. Men så udnyttede berlinerne et et enkelt kommunikationsbrist hos os, og vi tabte kampen 1-0. Herefter var alle opsat på at vinde bundbraget mod rækkens fysisk stærke, men teknisk ringe hollændere. Det lykkedes Alberte og Amalie i fællesskab at presse en af deres forsvarere til at sparke bolden i eget net efter en dødbold fra Laura. Føringen holdt hjem, og jublen ville ingen ende tage. Det var, som havde vi vundet turneringen. Dejligt at vi fik en sejr at køre hjem på.
Kort inden scoringen bar vi Camilla ud af banen med store smerter i knæet efter en alt for voldsom tackling. Vi frygtede det værste, men heldigvis kunne en ispose klare problemet. Sidste år var vi på skadestuen med Laura, men den slags ture slap vi heldigvis for i år. Ud over slaget på Camillas knæ kunne vi nøjes med vapler, lidt ondt i hoved og hals hist og her og lidt kvalme.
Pigernes største skuffelse var diskoteket lørdag aften. Der var nemlig ingen drenge at danse med, så ingen vendte hjem med tyske svigersønner til deres forældre. På den anden side var katastrofen ikke så stor, for som Bentmann siger: »Når man danser med drenge, står de med åben mund og kigger op i loftet efter noget, der ikke er der.«
Højt humør på turen til Holland i 2010
»Henrik,« lyder det nede fra bagsædet af den blå bus op mod træneren på chaufførsædet. Det er Camillas stemme. »Det her er fjollebussen,« erklærer hun. Vi har netop sat kursen mod Girls Cup i Maastricht, og humøret er højt på vej ned ad Stadion Allé. Det fortsætter det med at være, indtil vi returnerer fire dage senere. Flere får ondt i maven, fordi de griner og griner. Der bliver kun slået et lille skår i glæden, da Laura kommer ud fra den sidste puljekamp i Holland med ondt i armen. Hun er faldet uheldigt ned, og måske er armen brækket. Stævnelægen sender Laura til tjek på skadestuen. Heldigvis er det falsk alarm, og næste dag går holdets anfører igen forrest på banen. Vi er spændte på det sportslige niveau, da vi lægger ud mod tyske MSG Zemmer, men det viser sig hurtigt, at vi godt kan være med. Bagefter ærgrer vi os over, at vi må nøjes med 0-0. Næste kamp mod hollandske RKHVV ender med samme resultat, men her må vi virkelig kæmpe for at bevare det ene point. Puljen er totalt åben, da vi skal spille mod Vriendenschaar, også fra Holland. Vi kan blive alt fra nummer et til fire og vælger at spille med få udskiftninger. Mia scorer sit første mål for ASA, kort efter følger Camilla trop. Med 2-0 sejren bliver vi nummer to i puljen og kvalificerer os til hovedturneringen for de ti bedste af de 19 hold i GirlsCup. Næste morgen møder vi F.C. Aumont/Murist fraSchweiz i en kamp, der afgør, om vi skal spille om en placering fra nummer et til seks eller fra syv til ti. Vi har haft det sjovt til langt over midnat oger ikke helt vågne, så efter få minutter scorer schweizerne på en kontra. Dét mål taber vi på. Også de to næste kampe, mod S.V. Kadoelen fra Amsterdam og FFV Oberursel fra Frankfurt am Main, taber vi med 1-0 efter meget lige opgør. Dermed slutter vi som nummer ti, mens Guldborgsund Pige-Alliance fra Falster snupper førstepladsen. Men GPA spiller også i den østdanske eliterække. Den sportslige indsats har været i top. Alle yder en kæmpe indsats på banerne. Og alle hygger sig med gæt og grimasser og andre selskabslege. Pigerne bekræfter til fulde, at de er søde, sjove, snakkesaglige og empatiske. Nok vinder vi ikke pokalen som det bedste hold i Girls Cup, men som Camilla tørt konstaterer efter nøje at have studeret de andre hold: »Vi er i hvert fald holdet med de kønneste piger!« Snakken og de høje grin fortsætter i bussen hjem, ikke mindst da Naja spørger Demet: »Når du ikke må spise svinekød, betyder det så, at du heller ikke må spise grisekød?«
Træningsdragter fra Nykredit og Starco Group
Nykredit og Starco Group har sponseret træningsdragter til spillerne. Nykredit har desuden leveret sportstasker til holdet. Det hele er kommet i stand takket være Demets far og Albertes far. Derudover har Stines far sørget for, at Vestjysk Bank har forsynet alle med drikkedunke, kasketter, punge og rygsække. Nykredits center i Aarhus tilbyder boligejere rådgivning ansigt til ansigt omkøb af bolig, om- og tilbygning og omlægning af lån. Centret ser på kundenssamlede boligøkonomi og sørger for, at de enkelte elementer spiller sammen. Det giver et langt bedre økonomisk overblik, og tre ud af fem boligejere oplever, at der er penge at spare. Nykredit er en bank til både løn, lån, bolig, business, privat og erhverv, til det daglige, det dejlige, til investeringer, pensionen, passionen og familien. Kig ind til Nykredit på Domkirkepladsen 1 i Aarhus, tlf. 44 55 60 60.
Starco gruppen er en af Europas førende leverandører af dæk, slanger, fælge, hjul og stubaksler til intern transport, trailere og campingvogne, landbrugsmaskiner, have- og parkmaskiner og industri. Starco er en familieejet dansk koncern med 25 produktions- og distributionsselskaber i Europa og Centralasien. Læs mere på www.starco.com.
Vestjysk Bank har afdelinger i 24 byer i Jylland og på Fyn. Bankens afdeling i Aarhus ligger i Åboulevarden 67. Vestjysk Bank rådgiver både privat- og erhvervskunder inden for en rækkeforretningsområder. Læs mere på www.vestjyskbank.dk.
Vi har plads til flere spillere
Truppen består i øjeblikket af 12 spillere. Pigerne har gået på forskellige folkeskoler. I år en stor del spredt ud på diverse efterskoler, men vi har også spillere på Laursens Realskole, Marselisborg Gymnasium og Århus Statsgymnasium. Der ingen kliker op holdet. Tværtimod snakker pigerne sammen på kryds og tværs, både til træning og kampe og via sms, Messenger og Facebook. Nogle har spillet fodbold i mange år, andre i få år. Nogle har altid spillet i ASA, mens andre er kommet til fra andre klubber. Pigerne er gode til at tage imod nye holdkammerater, og hvis du har lyst til at bevæge dig og til at lære nyt, er det aldrig fra sent at begynde til fodbold. ASA er en klub, hvor der er plads til alle, og med kun 12 spillere er vi sårbare over for afbud. Så hold dig ikke tilbage, hvis du overvejer at spille fodbold i ASA.
U18 er for dig, der er født i 1994, 1995 eller 1996. Når en spiller har talentet og lysten til at prøve sig af på et højere plan, bakker vi op om, at hun skifter klub. Måske ser vi en dag en tidligere ASA-spiller på landsholdet.
Årets Spiller 2012: Uh, det bliver spændende :-) 2011: Ditte Bonde Stanek 2010: Laura Fynboe 2009: Rikke Søby Simonsen 2008: Rebecca Toftgård Laursen 2007: Johanne Korsgaard 2006: Kristina Lamport
Trænerne Henrik Stanek har over 11 års erfaring som ungdomstræner, heraf de seneste 4,5 år med piger i ASA. Han har gennem årene fulgt diverse interne og eksternekurser.
Jørgen Berggreen har mere end ti års trænerbaggrund, heraf de seneste to år som træner for piger i ASA. Han har også deltaget i interne og eksterne kurser.
De to trænere har selv spillet fodbold og har hver en datter på holdet.
Du er velkommen til at ringe til Henrik, hvis du overvejer at spille i ASA. Du kan også bare møde op til u15-pigernes træning mandag og onsdag fra 16.30 til 18.00.. |
|