Klubnyheder

Enighed om trænerteamet for alle ASA’s herrehold i sæson 2019

15. januar 2019, 19.52

I forbindelse med dialogen før jul med de forskellige herretrænere fra sidste sæson blev der udarbejdet et arbejdsgrundlag for det fremadrettede samarbejde. Der er nu afholdt et opfølgende møde, hvor vi her efter juleferien kan vi glæde os over, at der er bred enighed blandt trænerne om deres individuelle ansvar for det enkelte hold og medansvaret for samarbejdet mellem holdene.

Vi har haft en god dialog om tolkning af principperne i arbejdsgrundlaget med fokus på smidighed i det daglige samarbejde i bestræbelserne på at få en god og velfungerende herreafdeling på tværs af alle holdene i ASA. 

Vi er glade for nu at kunne informere om, at alle herretrænere fra sidste efterår fortsætter i klubben. Det betyder, at ansvaret for klubbens herrehold i 2019 er som følger:

1.       Herrer: Frank Ole Enevoldsen

2.       Herrer: Troels Juhl Andersen og Mads Lund

3.       Herrer: Michael Husum

4.       Herrer: Lars Holm

Vi kan nu se frem til standerhejsning lørdag, den 26. januar kl. 13, hvorefter både trænere og spillere må i arbejdstøjet, så alle kan være velforberedte til forårssæsonens start.

Hermed ønsket om en god sæson for alle i ASA-Fodbold.

Andrea / Niels Jørgen

Klubnyheder