Klubnyheder

STATUS PÅ BOLDBANEDRIFT FORÅR 2019.

20. marts 2019, 12.38

I disse dage følger vi vejrudsigten nøje i Sport & Fritid. Vi spejder efter tørt og godt vejr, så vores entreprenør kan komme i gang med at forårsklargøre fodboldbanerne.

Marts måned har været den vådeste nogensinde. Slutningen af februar og starten af marts så ellers meget lovende ud. Desværre er status nu, at banerne er så våde, at de ikke kan bære maskinerne.

Vi håber, at vi så småt kan starte op med at strigle de tørreste baner sidst på ugen. Desværre kommer der nedbør igen i starten af næste uge.

Det er vigtigt at starte med forårsklargøring, inden banerne tages i brug. Stor ormeaktivitet i det milde vinterhalvår har givet de fineste toppe af ormeskud - lige klar til at blive fordelt ud som topdressingsmateriale på overfladen. Det er vigtigt at få dette udført, inden brug og inden græsklipning. Alternativt bliver banerne ujævne af de sammenpressede toppe.

Alt i alt er det desværre vores vurdering, at banerne desværre ikke bliver klar til start 1. april. Vi følger udviklingen og melder tilbage så snart, vi ved mere.

Klubnyheder