Klubnyheder

Tutten og omklædning genåbner nu på mandag, den 15. juni.

12. juni 2020, 12.30

Normaliseringen af vores dagligdag i både ASA-Fodbold og alle andre steder fortsætter heldigvis. Under forudsætning af de allersidste godkendelser, vil Aarhus Kommune genåbne Frederiksbjerg Idrætscenter fra og med mandag i kommende uge.

Det betyder også, at vi nu heldigvis igen kan benytte vores omklædningsrum og vores foreningslokale, Tutten. Men det sker ikke uden regler, hvor vi i den kommende tid skal leve op til følgende:


Tutten:

  • I Tutten (vores foreningslokale) må, der maksimalt være 40 siddende personer på samme tid eller alternativt 20 stående personer på samme tid
  • I mødelokalet må der maksimalt være 18 personer på samme tid
  • I Tutten er der ingen adgang for spillere i træningstøj eller spilletøj
  • I mødelokalet er der dog adgang i rent spilletøj ved taktikmøder før kamp


Omklædningsrum:

Vi er nød til at pålægge alle vore trænere/holdledere følgende forholdsregler før spillerne går ind i omklædningsrummene:

  • Afspritning af udvendige og indvendige dørhåndtag
  • Toiletsæder
  • Vaskekummer
  • Armaturer (vandhaner)


Allerede gældende regler om afspritning af hænder inden træningen starter, og at vi holder en rimelig afstand, når vi ikke er i gang med selve spillesituationerne på banen, gælder uforandret.

God fornøjelse med de sidste uger op mod sommerferien.


På vegne af ASA-Fodbold

Niels Jørgen Pedersen

Formand

Klubnyheder